Solhverv
Da jeg fra starten besluttede, at denne her blog fortrinsvist skal være forbeholdt positive indslag, har det stået lidt sløjt til med produktiviteten i december. Jeg skal spare jer for detaljerne. Jeg har et andet sted jeg bruger til den slags :-)
Noget har dog været positivt.
Jeg fik skrevet mit projekt færdigt. Og her er det vist på sin plads at sige tak for hjælp og moralsk opbakning :-)
Jeg har fået en eksamensdato, og det betyder vel at projektet er godkendt og jeg har en chance for at bestå ved at forsvare og uddybe det. Jeg syntes, at det var hårdt at skrive alene, selvom jeg førhen altid har foretrukket det på den måde. Så næste projekt vil jeg bestræbe mig på at få etableret en gruppe.
Og jeg har endeligt besluttet mig for hvordan jeg vil fortsætte min NLP uddannelse, så det går løs igen fra februar. Så sent som i går havde jeg en meget positiv oplevelse med konceptet, og det er netop en af de spændende ting ved uddannelsen; at man får lov at opleve processen i og effekten af, den teori man tilegner sig på modulerne.
Apropos i går, så var det da et helt fantastisk smukt vejr. Stille, tung regn uden vind. Pragtfuldt.
Og ja, så har jeg i år ladet mig presse ud i at anskaffe et juletræ, der er mere end 30 cm højt. Og det ser nu helt hyggeligt ud :)
Og under træet ligger pakkerne, som vi må åbne herhjemme, inden vi tager op til familien, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal pakke den op, som jeg ved hvad er.
Okay, Okay, så siger jeg, hvad det er. Det er det seneste skud på stammen af The Vampire Cronicles, ”Blood Canticle” af Anne Rice. Mmmm, jeg tror det bliver godt ;-)
I dag var årets korteste, solens vendepunkt, så nu lysner det dag for dag.
Glædelig YULE
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home