Forsømt

Det er, hvad min blog er blevet i denne vinterens første mørke måned. Og det er såmænd ikke fordi, jeg ikke har oplevet noget – tror jeg nok.

Jeg har i hvert fald været til koncert og opleve Red Warszawa. Det var rigtigt godt. Og rigtig sjovt. Head-banging på højt plan. Og det blev selvfølgelig kun bedre af, at jeg fulgtes med helt fantastisk smukke og kloge mennesker – man kender vel sit publikum ;-)

Kusinen havde velvilligt (håber jeg) stillet en sofa til rådighed til pendlerens trætte hoved, og kusinens eks bragte os ikke kun hjem fra koncerten, men bragte os også morgenbrød næste dag. Så det var bare ren luksus.

Eftermiddagen fik vi til at gå med en ca. fire timer lang og bestemt ikke uinteressant kønsrolledebat.

Som bekendt smuldrer den patriarkalske magtdominans med forrygende fart (bare se på uddannelsesstatistikkerne), og hvorfor det forholder sig sådan, er der en – syntes jeg selv – ganske holdbar teori omkring. Det er egentligt ganske simpelt. Når mænd i forgangne tider har behandlet og nogen gange stadig behandler eller betragter kvinder kynisk, tingsligt, nedværdigende og mindreværdigt, så siger de jo faktisk på et dybere plan til sig selv, at i og med at det er okay at behandle kvinder på en sådan måde, så er det også okay, at kvinder behandler og betragter dem på samme uhensigtsmæssige måde. Og selvom det som mand selvfølgelig ikke er særligt sjovt at skulle acceptere, så er det faktisk den proces, man kan bevidne i den samfundsudvikling, som jeg håber, balancerer sig, inden den blot tipper til den anden side.

For jeg er humanist – ikke feminist. SÅ MÆND TAG JER SAMMEN! Det er slemt nok at kunne miste jer til andre kvinder, krig, Alzheimers, arbejdsnarkomani og hvad har vi, men at miste jer til jeres egen stupiditet, det er dog værre.

Nå, nok om det.

I går var jeg til fakultetsjulefrokost på studenterhuset. Hvad skal jeg sige. Jeg var på alle planer mæt, da jeg kom. Og selvom jeg ikke havde været det, så tror jeg aldrig rigtigt den slags julefrokoster bliver mig. Men maden var ok, og stemningen blev klart bedre, da vi forlod festen allerede under middagen :-) for at sætte os ud i cafeen, hvor musikken var mere dæmpet og vi faktisk kunne tale sammen uden at råbe, for jeg var i godt selskab med Tove og Anita, der er nogle rigtigt søde piger.

Sidste tog sydpå nåede jeg også, holdt mig oven i købet vågen hele vejen og landede mæt og tilfreds på min futon 01.15. Fantastisk.

Så nu er jeg bare så klar til basar!!!