Tidslommer og loops

Det var slet ikke så slemt at have fødselsdag. Specielt ikke efter, at jeg helt klart havde fået fastslået min alder til at være 23 bare ved at tage en simpel men – uden tvivl – meget seriøs og troværdig test :-)

Nu kunne nogen måske godt tænke, at siden jeg sådan forfaldt til at udføre mere eller mindre obskure tests på internettet i de sene nattetimer, så måtte jeg kede mig en hel del. Og ja, det gjorde jeg faktisk også, for Lærke var blevet syg i den periode, og det, at mit fokus blev meget begrænset (i dette tilfælde omkring hendes velbefindende), fik tiden til at virke, som var den blevet revet ud af kalenderen, efterladende et hulrum fyldt med hjemve mod den by, jeg stadig føler mig bundet til med næsten alt andet end en bolig.

Nå, men da tiden begyndte at gå igen, så gik den til gengæld stærkt. Energien sprudlede og blomster sprang ud, da længere lyst og lune forårsvinde fik safterne til at stige og lokkede det gode humør frem hos både mig og de lokale solsorte.

En dejlig inspirerende indgang til en ugeeksamen i analyse af en heldigvis rigtigt sjov historie, hvor hovedpersonen var ligeså tricky som det danske aprilvejr. Det koncentrerede fokus, der forhåbentligt lønner sig til min fordel, bevirkede igen en vis tidsmæssig pladsmangel, der paradoksalt nok kraftigt udvidede, netop den plads opvask og nullermænd var optaget af.

På den anden side af eksamen ventede foråret heldigvist - med mild regn og minder om lyn og torden på frostklare sommernætter.