Troværdighed

Engang sidst i januar var jeg sammen med andre bestyrelsesmedlemmer og ansatte i børnehaven til et dagseminar, der handlede om bestyrelsesarbejde og organisation sat i et antroposofisk perspektiv. Godt nok var det ikke Søren Kierkegaard :) men det var stadig vældig inspirerende, hvilket bl.a. resulterede i et lille eventyr, som skam er blevet godkendt af børnene. Skulle du være blevet nysgerrig, er selve dagseminarets indhold og fokus forsøgt gengivet i denne lille opsummering.

Det det sådan siden har fået mig til at tænke lidt på, er hvordan det er mange af de samme ting, der gør sig gældende f.eks. omkring et begreb som troværdighed, og så er det uanset om man taler virksomhed, organisation eller simpelthen bare menneske.

Troværdighed er betinget af kongruens. Vi kender alle sammen den der med, at der bliver gjort et og sagt noget andet, hvorved gennemskueligheden, for hvad der rent faktisk foregår sådan på de indre planer, ganske forsvinder og blot efterlader en fornemmelse af alt andet end troværdighed.

Derfor, hvis man ønsker at udtrykke troværdighed, uanset om det er som virksomhed, organisation eller som menneske, så er det mit indtryk, at man må forsøge at skabe kongruens, sådan at det man tænker, føler, mener og ønsker afspejler sig i ens kommunikation og handlinger.

Så er jeg troværdig?

Hmmm. Nogen gange. Måske. Jeg forsøger.

De øjeblikke, hvor mine handlinger og det jeg siger rent faktisk afspejler mit indre, ved jeg, at jeg synes, er særlige oplevelser, der gløder med den slags ild, der kan holde sig varm temmelig længe. Jeg ved også, at jeg mere ofte end sjældent hverken handler efter eller giver udtryk for, hvad jeg tænker, mener, føler og ønsker.

Lige netop nu kan jeg bare sidde og konstatere, at det nogen gange bare er så helt fantastisk svært at være ”troværdig”.