GODT NYTÅR

Jeg vil tillade mig at tage det som et godt tegn for året, der kommer, at faktisk alt, hvad jeg har givet mig i kast med i dag, er lykkedes temmelig godt.

Eftersom den her nytårsaften skulle foregå meget stille og roligt uden alkohol, har jeg mest været beskæftiget med mad.

Nogle har måske hørt rygter om den pornokylling, der lå og blottede sig i min fryser. Jeg kan hermed afsløre, at den ikke kun var fræk, den var også mør, og da den blev taget under kærlig behandling, blev den til rigtig gode tarteletter :)

Desserten var hjemmelavede æbleskiver – med og uden svesker – lavet i ny pande efter Gammel Bedstes opskift. Hvad kan så gå galt :-)

Fyrværkeriet tog vi til mellemmåltid allerede ved ottetiden, så vi kunne få glæde af det, inden Lærke blev alt for træt. Vi har heller ikke tid til at skyde vores eget fyrværkeri af nu kl. 12, for der hvor vi bor har vi udsigt over det meste af Århus, og det skal nydes i fulde drag.

Apropos det med at nyde, så gik min mors operation godt. De fik fjernet skidtet og med lidt kemoefterbehandling skulle alt blive godt igen. Lige en lille reminder om hvor vigtigt det er, så vidt muligt at følge sine egne lyster og dermed være glad – hver dag.

Katastrofen i Stillehavet kan jeg desværre ikke gøre meget ved. Jeg har meget svært ved at forholde mig til så store mængder af lidelser, der får en til at synes magtesløs. I stedet har jeg et SOS-barn. Det kan jeg varmt anbefale. Det er til at forholde sig til og så koster det det samme pr. måned som en omgang pizza. Det har man råd til – også selvom man er på SU :)

Og høflighed, det koster jo ikke noget og knus og venlig ord er for det meste også gratis.

Så derfor

STORT NYTÅRSKNUS og masser af gode ønsker for år 2005 til alle der kommer her forbi :-)

Flick Flack

Efter at jeg har konsumeret min julegave i én mundfuld over tre dage, kan jeg konstatere at julen for mit vedkommende er forbi, efterladende i fantasien en smag af evigheden bundet i blod.
.
I hulrummet mellem den forsvindende sensuelt æstetiske vampyr Lestat og den ventende æstetisk religiøse filosof Kierkegaard, har jeg – for nu ikke at tænke for meget på projekteksamen – forsøgt at fordrive tiden med noget nogenlunde fornuftigt.

Jeg har fulgt de links, der dukker op når man vil indsætte et billede på sin blog. Og hold da op, hvor timerne stryger af sted, når man sådan eksperimenterer med både det ene og det andet program. Første forsøgte jeg mig med Hello, men der var ikke rigtigt nogen der hørte efter. Haha. Faktisk virkede det okay, men jeg var nu ikke helt tilfreds. Så slog jeg flickr flack til jeg blev helt rundtosset. Hihi. Det virkede også okay, men også lidt sært.

Jeg har stadig ikke rigtigt bestemt, hvilket program jeg synes er mest brugervenligt, så jeg tror jeg forsætter med at eksperimentere lidt endnu, alt imens nettet i stadig større grad tynges af mine let rystede mobilbilleder :-)

Jule kort hilsen

JULE BOD

Når kraften trækker sig
ned i den sorte muld
og alt i landet dækkes
af jordens hvide guld

af vane og af skik
med blôt og kirkesang
vi ofrer vores overflod
og priser årets gang

vi strækker os i længsel
efter guder vi kan dyrke
vi håber og vi tror
på vintersolens styrke

til at vende nat til dag
til at vandre ind i vår
til at bringe lyset frem
give os et lykkens år

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

Wish List

I was supposed to go to a funeral today, but to be honest I simply wasn’t up to it. So I stayed home, slept and thought a bit about life instead.

I just lost a friend. Well, “just” perhaps isn’t the right word, since it’s been coming for some time, and “friend” might be overdoing it, but we have known each other for a long time.

I always think everything is going to be better. At least until I loose my patience. And I just did. Not without warning, though. Trying to be fair, giving a last chance. But the line was crossed, and not only crossed, but stamped upon, which only shows me, that for some people it is possible to learn nothing of each other despite years of acquaintance. So I guess I haven’t lost that much after all.

Hmm, I really should be better at facing the fact, that if someone has once treated you bad or lied to you, they will probably do it again. Oh but no, not me. I’m an optimist and a master of excuses. At least as long as I’m not being consequently cynical...

So right now I might feel like a fool for giving too many chances and putting up with too much shit, but I’ll rather be a cynical fool, than a foolish cynic.

Then there is my mother. Her bitterness has finally materialised itself as a 7x15 cm large lump of some kind, situated somewhere in her female abdominal organs. She went to the hospital yesterday for examinations and she is going in for operation already Wednesday. I hope for her, that something good can come of this whole experience. That it might make her reflect a little about her life and her priorities. And of cause I hope she will be all right, once they get the lump out.

It seems that neither people, nor life itself can be taken for granted.

So since it is Christmas, I have granted myself four 2005 wishes: good friends, good sex, good health and lots of money.

How is that for a wish list :-)

Solhverv

Da jeg fra starten besluttede, at denne her blog fortrinsvist skal være forbeholdt positive indslag, har det stået lidt sløjt til med produktiviteten i december. Jeg skal spare jer for detaljerne. Jeg har et andet sted jeg bruger til den slags :-)

Noget har dog været positivt.

Jeg fik skrevet mit projekt færdigt. Og her er det vist på sin plads at sige tak for hjælp og moralsk opbakning :-)
Jeg har fået en eksamensdato, og det betyder vel at projektet er godkendt og jeg har en chance for at bestå ved at forsvare og uddybe det. Jeg syntes, at det var hårdt at skrive alene, selvom jeg førhen altid har foretrukket det på den måde. Så næste projekt vil jeg bestræbe mig på at få etableret en gruppe.

Og jeg har endeligt besluttet mig for hvordan jeg vil fortsætte min NLP uddannelse, så det går løs igen fra februar. Så sent som i går havde jeg en meget positiv oplevelse med konceptet, og det er netop en af de spændende ting ved uddannelsen; at man får lov at opleve processen i og effekten af, den teori man tilegner sig på modulerne.

Apropos i går, så var det da et helt fantastisk smukt vejr. Stille, tung regn uden vind. Pragtfuldt.

Og ja, så har jeg i år ladet mig presse ud i at anskaffe et juletræ, der er mere end 30 cm højt. Og det ser nu helt hyggeligt ud :)

Og under træet ligger pakkerne, som vi må åbne herhjemme, inden vi tager op til familien, og jeg glæder mig allerede, til jeg skal pakke den op, som jeg ved hvad er.

Okay, Okay, så siger jeg, hvad det er. Det er det seneste skud på stammen af The Vampire Cronicles, ”Blood Canticle” af Anne Rice. Mmmm, jeg tror det bliver godt ;-)

I dag var årets korteste, solens vendepunkt, så nu lysner det dag for dag.

Glædelig YULE

Love Unlimited

First it was Jesus, then it was Vitus and now it is Casper.

My daughter Lærke is 6 years old and last year she fell deeply in love with the boy that played Jesus in the children’s Christmas television series. Every time she saw a TV-commercial featuring 15-year-old "Jesus" with his boy band, she looked as if an angel had entered the room.

Then for a period it was 6-year-old “Big Vitus” from the other group of children in the kindergarten. But that quickly faded when Casper came along.

Since august 20-year-old Casper has been working as a nursery assistant in the kindergarten and for all this time my daughter has been in love. Really.

She absolutely will not shake hand to say hello or goodbye to the other caretakers, but with Casper, she shouts for his attention and runs to take his hand.

Today when he suddenly entered the bus, the stars rose in her eyes, a beautiful smile brightened her face and she spun around herself and almost ran to sit next to him. Almost.

At last she decided to stay and hold hands with her mother, but when we had to get of, she made sure to catch his eyes, to smile and wave him goodbye.

What a generous gift it is to be able to fall in love and have this childlike, naive and trustful approach towards another human.

I hope she keeps that gift with her throughout her life.

I hope I keep it throughout my life – I just don’t hope I look as goofy :-)

Foucault på kursus

Efter de tre første dages kursus med øvelser i tranceterapi og hypnotisk sprogbrug var det helt rart med en mere teoretisk lørdag-søndag, og jeg kom da helt frem i skoene, da der kom ord på banen som konstruktionisme og konstruktiovisme, diskurs og italesættelse, for så kunne jeg jo pludseligt og noget overraskende bruge noget af den viden, jeg har tilegnet mig i universitetsregi.

Det var en ret tilfredsstillende oplevelse på denne måde at kunne drage sammenhæng mellem to vidt forskellige vidensfelter, og da jeg til mit nuværende projekt læser op på Michel Foucault, der netop i udbredt grad benytter begreberne italesættelse og diskurs, så sad jeg jo faktisk med en rimelig velfunderet platform til forståelse af det ellers noget komplekse koncept, vi var i gang med at få forklaret.

Konceptet ganske kort eksemplificeret ved et mellemmenneskeligt forhold:
Så hvis der bliver dannet mindre hensigtsmæssige diskurser, på hvilke vi baserer forholdets fremtidige udvikling, skyldes det måske netop, at vi måske kun har forholdt os til hinanden gennem de kompetencer, der har været effekten af den adfærd, vi har udvist overfor hinanden, samt den kommunikation, der indholdsmæssigt og tematisk har baseret sig på de af vore tanker, der umiddelbart har kunnet danne grundlag for en fælles forståelse. Vi har så måske manglet at være inde omkring selve relationen og forholde os til, hvorvidt vi er supporterende/konfronterende i måden, vi er sammen på; altså hvordan opleves selve processen, der jo har afsæt i vores følelser.

Så kort fortalt: Skal der være en reel udviklingsmulighed i en given situation/problemstilling, er det vigtigt, at man tager højde for alle tre felters (tanker, følelser og adfærd) indvirkning og betydning, ligesom vi som oftest kan forudsætte, at vi i forhold til diskursen som mennesker positionerer os forskelligt, og såfremt vi ønsker et fælles ”møderum”, må vi være villige til i det mindste overordnet at oplyse hinanden om de elementer/forståelsesrammer, der ligger til grund for egen positionering i forhold til diskursen.

Meget spændende teoretisk og sandsynligvis også meget praktisk brugbart, både i forhold til balancering af egne relationer, men bestemt også med henblik på fremtidige gruppeprocessers dynamik i regi af uddannelse eller arbejde.

Og så bliver jeg da nødt til lige at fortælle om den Københavnerkursist, der gæstede vores hold og som i sin uvidenhed afsluttede dagen i dag med at stille sig totalt uforstående overfor det faktum, at jeg skulle være ret meget mere end 23 år gammel, hvilket jeg nok godt kan hygge mig over i en halv dags tid :-)

Løgsuppe

Det er lidt sært, at lørdag og søndag her er mine sidste dage af den NLP Grunduddannelse, jeg har været i gang med de sidste 2 år. En slags regnskabets time, hvor der skal flyttes fokus fra nogen mennesker og muligheder til andre mennesker og muligheder, og hvor det er passende at gøre status over, hvilken indflydelse processen har haft på mit eget liv.

Den udviklingsproces, der – hvis man tillader det – sker under sådan et praktisk orienteret uddannelsesforløb med fokus på menneskets forandringsmuligheder, er ofte blevet sammenlignet med det at skrælle et løg. Og jeg har efterhånden erfaret hvorfor :-)

Jeg har ikke rigtigt flere småskavanker tilbage, som jeg ønsker at skille mig af med lige nu. De ligger og allerede og simrer i suppen.

Så nu nærmer jeg mig kernen, hvor det svier godt i øjnene, men hvor også duften, smagen og vitaliteten er forankret. Så der er ikke nogen vej udenom, hvis suppen skal have kraft.

Det drejer sig i virkeligheden om at få frigivet ressourcerne i en selv. At turde stå ved sig selv, og beslutte sig for at ville se de dele af sig selv i øjnene, der fastholder en i negative reaktionsmønstre både i forhold til en selv og andre, og dermed hæmmer en i at gøre hensigtsmæssigt brug af alt det, man godt ved, man indeholder af klogt, smukt og godt.

Så jeg koger videre og glæder mig til at kunne servere en god, kraftig og mættende løgsuppe til mig selv og til dem, der tør smage.