Akademiske Metaforer...

Neej, det holder ikke helt vel?

Efter en poetisk sommer, hvor jeg selv har sat dagsordenen for mine skriftlige udfoldelser, og dermed helt har kunnet hengive mig til min forkærlighed for dyrkelsen af det metaforiske billedsprog, der giver rig plads til fantasiens udfoldelse, skal jeg nu i gang med min første assignment til UNI, og det gør mig ærlig talt en smule nervøs - for nu ikke at sige lettere psykisk ustabil.

De emotionelle ordmalerier, skal nu konverteres til argumenterende akademisk fagsprog, hvor alt skal forklares og begrundes ned til mindste detalje, helt uden hensyn til fantasiens farverige fortolkningsmuligheder baseret på frie associationer.

Jeg vil sammenligne det at skrive akademisk med den sort/hvide stregtegning, der gennem teknikker med at markere og douce er i stand til at stille så uforligneligt knivskarpt på ”emnet” – at kun fantasiens farver mangler for at give det værdi i virkeligheden.

Så mens jeg spidser pennen, vil jeg tænke på min blog og glæde mig over, at her er det kun mig der bestemmer, hvad der giver mening, og hvor farverigt billedet skal være.