Det ku ha været mig…

eller måske dig...

5 minutter i lukketid, hastende over lyskrydset for at nå at købe billig Cola, lå jeg godt ud af øjenkrogen mærke til ham den distræte, der hastede i samme retning.

Nå, tænkte ikke mere over det, men koncentrerede mig dybt om mine egne livsnødvendige indkøb. Lige indtil jeg var kommet helskindet igennem kassen og hørte en stille stemme, der sagde: ”Jamen så mangler jeg jo 3,50.”

Min nysgerrighed var vakt!

Jeg lod blikket løbe hen over kassebåndet med iste, cola, minipizza og en dåse flåede tomater, og op til ansigtet af den uheldige, der ikke overraskende var min distræte ”ven” fra lyskrydset.

Nettomanden gav ingen kredit, men kørte hjælpsomt de flåede tomater retur. Så manglede der kun 1,25.

Nu var den distræte virkeligt i et dilemma, og jeg vidste af erfaring, at absolut ingen af de resterende varer kunne undværes, skulle denne historie ende bare nogenlunde lykkeligt.

Mit omsorgsgen slog til for fuld kraft og jeg gravede for at finde den femmer, der tillod også de flåede tomater at få en plads på menuen.

For det kunne ha været mig…. eller måske dig….