Pelsklædt Vegetar

Forholdsvis positiv blog med betragtninger over livets små paradokser, løse strøtanker og egne interesser. Feel free to comment :-)

Navn:
Sted: Aalborg, Jutland, Denmark

torsdag, september 16, 2004

På modul.


Så blev det igen tid til at komme på modul i min NLP uddannelse. Så jeg springer lige weekenden over i denne uge :-)
De første par dage her har det handlet om kriser, traumer og fobier. Det lyder umiddelbart lidt tungt, men hvis man tænker på, at krise på græsk betyder forandring og på kinesisk betyder mulighed, så nærmer vi os stærkt det perspektiv, der gør NLP til et spændende værktøj.
Det der bl.a. gør NLP allermest spændende i mine øjne er, at det er et procesorienteret terapeutisk værktøj. Det vil sige, at man kan tage vare om en problemstilling, uden at behøve at vide hvad det nøjagtigt handler om. Så hvis jeg på et tidspunkt har oplevet noget, der gav anledning til en krise/forandring i mit liv, og det eventuelt har udviklet sig til et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster i visse situationer, og jeg IKKE har lyst til at fortælle, hvad det handlede om, så kan jeg alligevel hente hjælp i NLP værktøjerne, netop fordi de er procesorienterede, frem for indholdsfokuserede. Smart!
En del af indlæringsprocessen på uddannelsen består i at træne teknikkerne, og dagens teknik, var som sagt også effektiv overfor fobier. Så hvorfor gå og være bange for Doberman hunde resten af sit liv, hvis der kunne gøres noget ved det under træningen…
Nu møder jeg ikke såååhhh mange Doberman hunde, og jeg mødte heller ingen på vej hjem, så jeg ved ikke endnu, om det har virket, men vores værktøjer plejer at være rimeligt effektive. Det er nok også derfor, jeg tog den med Doberman hundene. Nogen gange kan vores små fobier jo godt give en lille hyggelig sidegevinst eller to. Så det med at være utryg ved at gå alene ud om aftenen, tager jeg måske fat i næste gang, vi skal øve NLP. Måske…

Google