Pelsklædt Vegetar

Forholdsvis positiv blog med betragtninger over livets små paradokser, løse strøtanker og egne interesser. Feel free to comment :-)

Navn:
Sted: Aalborg, Jutland, Denmark

mandag, august 23, 2004

Tag Tyren ved Hornene


En af de der episoder hvor man tænker, at ens barn måske burde have været lidt mere på landet.

Vi kører forbi en mark, hvor der står en stor Hereford tyr som centrum for en masse kalve, og straks bryder barnet ud i jubelforklaringer om, at det er farkoen, jah altså tyren, der jo er SÅ stor, fordi den jo skal passe på alle de små kalve, og hvor er den dog en helt. En stor sød heltetyr. Jeg siger nå, ja, jow og amen indtil barnet pludselig udbryder: "Hårh, hårh Mor, så du det? Den tyr har godt nok nogle store patter!"



Jah, hvad siger man så? Jeg svarede uden de store pædagogiske overvejelser: "Næh ven, Tyren er jo en han, så det var ikke patter, det var kæmpestore klunker." Og det tænkte hun så lidt over, og vi talte videre om noget andet.

Så nu går jeg her og venter på det næste uundgåelige spørgsmål, der nok skal falde på et tilpas ubelejligt tidspunkt som f.eks. i bussen i myldretiden - "Mor, hvad er klunker?"


Google