Pelsklædt Vegetar

Forholdsvis positiv blog med betragtninger over livets små paradokser, løse strøtanker og egne interesser. Feel free to comment :-)

Navn:
Sted: Aalborg, Jutland, Denmark

torsdag, juni 02, 2005

Flytter ting...


Det er lidt over en måned siden, jeg har skrevet herinde sidst, og i min verden kan der nå at ske meget på en måned – og det har der så også gjort :-)

Lad mig starte hvor jeg slap. Det var noget med at flytte bjerge og sætte grænser. Jow. jow. Det lykkedes da også i visse forhold på en del områder. Undtagen lige der, hvor jeg var mest personligt involveret. For da jeg endelig fik muligheden og fik mandet mig op, så slog verden en kolbøtte, og efter i fulde drag at have nydt snurreturen, ja, så var jeg – om end ansporet til fornyet tålmodighed – så dog lige forvirret på netop det punkt.

Langt større klarhed kom der over de løse planer om igen at flytte ”hjem” til Aalborg. I en håndevending blev de løse måske til næste år en gang ude i fremtiden planer til håndgribelige nu og her lige henne om hjørnet planer.

Men først skulle der lige danses samba til Nordeuropas største karneval. Lad mig ikke dvæle ved detaljerne, men blot konstatere at det var En Skjøn Oplevelse :-)

Tilbage midt i flyttemanien skal vi lige holde 18 års fødselsdag for den tredjedel af familien, der bliver tilbage i Århus. Et faktum jeg ikke skal tænke alt for meget over, før jeg godt kan mærke, at navlestrengen vist ikke er helt klippet over endnu. Men på kollegieværelset er der masser af plads, til at moren kan overnatte, når hun nu skal på kursus i Århus – og det skal hun heldigvis tit…

Google