… flytter bjerge
Det er en lille smule skræmmende, hvor meget vi som mennesker ligner hinanden, hvordan vores indre problemstillinger giver genlyd, hvordan vi uanset uddannelsesniveau og social status gennemlever lignende personlige processer og følelsesmæssige mekanismer, hvordan vi i angsten for at miste tilsidesætter vores egne følelser, går på kompromis med vores værdier og derved undlade at stille de krav om at få den respekt, vi godt ved, der skal til, for at tydeliggøre os selv i forholdet til andre og positivt markere vores egen værdi og tilstedeværelse i tilværelsen.
Langt mere befriende er det at opleve, hvor meget vi som mennesker ligner hinanden, hvordan vores indre løsningsmodeller giver genlyd, hvordan vi uanset uddannelsesniveau og social status gennemlever lignende personlige processer og følelsesmæssige mekanismer, hvordan vi tydeliggør os selv, genfinder vores egne følelser, afklarer vores værdier og dermed bliver i stand til at stille krav om at få den respekt vi fortjener, til helt naturligt at gøre en forskel og til positivt at markere vores egen værdi gennem tilstedeværelse i tilværelsen.
posted by Atani | 00:00
4 Comments:
Var søren kierkegaard vegetar?
tjah, jeg ved det faktisk ikke, men jeg tillader mig at tvivle :)
Der er et eller andet uetisk ved at iklæde sig skindet og lade kødet ligge og rådne...
Kan du svare mig på hvordan hr. kierkegaard har set ud - udadtil. Altså hvordan opfattede folk ham? Var han sjov, betagende, charmerende eller måske sær? Det sidste er der mange der holder på, efter blot at have læst den seneste tids aviser.. men at være sin egen fortvivlede skæbne bevidst, det er ikke at være sær, det er høj selvforståelse.. men hvordan var han i sit ydre?
Ja, hvordan mon Hr. Kierkegaard har set ud i sit ydre? Hmmm.
At dømme efter de tegninger, vi har af ham, synes han da at være en meget pæn fyr.
Jeg forestiller mig, at han - som med alt andet - på sin egen særlige måde har været pertentlig med sit udseende, omend det for andre muligvis til tider kunne synes en smule afvigende grundet hans særegne ideer, der nødvendigvis mere spejlede Hr. Kierkegaard snarere end borgerskabets modeluner.
Jeg forestiller mig ligeledes, at et menneske, der - som han - tænker så dybt og så meget, sandsynligvis har virket noget distræt og sikkert også temmelig fraværende og indadvendt, så det har muligvis - og sikkert til morskab for mange - ind i mellem været noget svært at råbe ham op på sine vandringer igennem København.
Sådam forestiller jeg mig ham: lidt krøllet klassisk klædt, med blikket vendt mod visioner og koncentreret lyttende til Ordet, der svinger sig mellem verdnerne. Men hvem ved...
Send en kommentar
<< Home