Forventningens glæde

Jeg har været på kursus de sidste to dage, og det havde jeg glædet mig meget til, i forventning om at jeg kunne bidrage med noget og i kraft af mit bidrag få et udbytte.

I morgen skal jeg af sted igen, og jeg har store forventninger til dagen. Forventninger, der er direkte linket til min egen indsats/investering. Så jeg glæder mig allerede :)

For ingen børshandler ved sine fulde fem ville vel investere i aktier uden at forvente et vist udbytte.

Spørgsmålet er om nogen af os med glæde vil investere i noget som helst uden at have en eller anden forventning om en eller anden form for udbytte.

Jeg tillader mig at tvivle.

Der er selvfølgelig de, der gerne nøjes med at investere i det, der er stensikkert, fordi de på forhånd har skruet deres forventninger ned til et absolut minimum.

Og så er der jo også dem, der i deres forventningsfuldhed er noget mere risikovillige.

Og alt efter omstændigheder og temperament kan den ene form for forventning jo være ligeså god som en anden eller en tredje form.

Så hvis der var noget, hvortil jeg slet ingen forventninger havde, ville jeg så overhovedet investere deri – næppe.

Havde jeg derimod risikovilligt investeret i noget, jeg troede på, ville jeg så ved mulighed for tab skynde mig at sælge ud, eller ville jeg holde ved i forventning om fremtidige gevinster – måske.

Ville vi vedblive at leve, om vi ingen forventninger til livet havde?