My Wheel of Memorable Moments
Vi behandler ofte tiden efter lineære principper, alt imens vi i virkeligheden godt ved, at tiden er rund.
Så når vi siger, ”at vi husker noget, som var det i går”, så er det muligvis betinget af, at hukommelsen kan siges at være et tidsrelateret fænomen, og som sådan cirkulær i sin natur.
Og på denne måde kan man nemt opleve, hvordan man folder sin hukommelse om sig selv, så den danner en ring, alt imens man selv er placeret i midten og alle ens mindeværdige øjeblikke ligger som eger i et hjul, der på ligeværdig vis giver spændstighed og styrke i livet – uanset øjeblikkets forbindelse.
Så i mit Wheel of Memorable Moments er oprigtighed og venskaber evigt eksisterende og tilgængelige, også når det er en anden del af hjulet, der har umiddelbar kontakt med nuet.