Pelsklædt Vegetar

Forholdsvis positiv blog med betragtninger over livets små paradokser, løse strøtanker og egne interesser. Feel free to comment :-)

Navn:
Sted: Aalborg, Jutland, Denmark

onsdag, januar 26, 2005

Valg eller fravalg


Nu er det snart tid for borgerne i Danmark at bevæge sig til stemmeurnerne for at vælge repræsentanter til folketinget og dermed ledelse til landet.

Og hvem skal vi så vælge? Og hvilke informationer skal vi vælge, for bedre at kunne vælge, hvem vi ønsker valgt. Det er mit indtryk, at debatterne i TV er stærkt farvet af både den enkelte kanals egen politiske udgangspunkt samt en nærmest dukkeføreragtige iscenesættelse af politikerne og deres udtryk eller mangel på samme.

Kun få partier tør give udtryk for deres menneskesyn og grundlæggende ideologi, mens de fleste partier har travlt med at opremse ønskelister med valgløfter så fantastiske, at det er lige før man igen begynder at tro på julemanden, hvilket måske egentligt også er hensigten – eller hvad?

Selv synes jeg, man skal vælge efter hvad, der ligger tættest på ens egne værdier og meninger, som f.eks. kunne være:

En simplificering af skattesystemet, hvilket f.eks. kunne indebære ens skatteprocent til alle. Det kunne godt nok gå hen og komme dem mest til gode, der knokler røven ud af bukserne, men er det ikke også ok, da det jo er dem, der i høj grad trænger til nye bukser :)

En styrkelse af folkeskolen, så denne kan opfylde sin pligt som fundament for fremtiden, hvilket kræver plads til kreativitet og nytænkning, både for børn og voksne, hvilket så forhåbentligt vil have en positiv effekt på alles engagement og lyst til investere både økonomiske og menneskelige ressourcer i børnenes skole – altså en selvforstærkende positiv cirkel af tillid, selvtillid og engagement, der bevæger sig op gennem hele uddannelsessystemet.

En global indstilling og et anstændigt menneskesyn bliver afgørende for en fremtidig position i det internationale samfund, der – om end vi måske ikke helt vil indrømme det – allerede fungerer i praksis, hvorfor det er afgørende også for vores eget velbefindende i verden, at vi tager politisk og menneskeligt afsæt i verdenssamfundet.

Tanken om verdenssamfundet leder ret naturligt tankerne hen på miljøet, hvor vi ganske enkelt er nødt til at tage både nationalt og internationalt ansvar for, at der også i fremtiden er mulighed for et menneskeligt verdenssamfund, også selvom det koster lidt her og nu. Jeg tror næppe, at vi, for de penge vi sparer, når vi vælger miljøet fra, kan købe aflad, for de levende væsners fremtid vi bevidst har ødelagt.

Det er nogle af de personlige tanker, der ligger til grund for mit valg, og så er der ikke noget at gøre ved det, hvis det lyder en smule radikalt :-)

onsdag, januar 19, 2005

Træt og Tilfreds


Min affære med Søren Kierkegaard er slut for denne gang, og det er helt okay, for jeg trænger ærligt talt også at være kun med mine egne tanker, der jo i sig selv kan fylde en del, og Søren er altså indimellem en smule krævende, så jeg fik slet ikke sovet i nat.

Resultatet af vores korte men frugtbare kontakt er i dag blevet afleveret på uni til evaluering, men lidt faldt dog uden for deres grådige regi, så det vil jeg da rigtigt gerne dele :-)

Negativ kritik forpligter ikke, men fritager i virkeligheden en fra ansvaret for dels den angribendes velbefindende, dels det at man på nogen måde behøver forsvare sig overfor den angribende, men tværtimod kan man fortsætte ufortrødent med at eksistere på helt sine egen præmisser. Positiv kritik derimod forpligter en til handling for at indfri den positives forventninger om, at fremtidige handlinger også vil være tilfredsstillende for den, for hvem ens personlighed, evner osv. har haft betydning.

Frit "oversat" efter Johannes Climacus alias Søren Kierkegaard.

lørdag, januar 15, 2005

Passion with a Twist


I think I am in love – for the second time in the same person, which is strongly against my principles, so I guess this must be true love :-)

First time he caught my attention is approximately 3½ years ago and it left me almost catatonic for a month. Since then, we have only been flirting. But I’ve often thought about him and now I have finely taken the opportunity to revive our acquaintance – at least for a little while. I prefer small doses. He might have a limp, but he can still be a little hard to handle :)

Who he is???
Soeren Kierkegaard, of cause ;-)
Who did you think it was?

Soeren is – except from being an undeniable existentialistic genius – extremely funny and in his company it is impossible to feel sad about minor miscalculated emotions and inadvisable actions, when those were passionately based upon honesty and sincerity.

As an existentialist you are basically responsible for your own state of mind, whether you are happy or sad. No one but me is responsible for my happiness or sadness. If you choose to believe otherwise, you make yourself a participator in a manipulating power play, where you play for hollow self content, and illusionary guilt is the prime prize of the evening.

Actions cause reactions and as such we can wisely expect our existential choices to have consequential influence on our individual lives.

You see, that’s what I mean by Soeren being somewhat hard to handle in larger doses. You just cannot stay the same once you have intensely read Soeren Kierkegaard and with heartfelt passion tried to relate what you have read to your own individual existence, which is after all the one and only thing we actually can relate anything to.

So though I feel passionately uplifted and enlightened by reading his works, I really won’t recommend most people to get to deeply involved with this guy, unless they are prepared to loose some of their illusions ;-)

In short…

If you are happy: enjoy it. If you are sad: take responsibility and do something about it :-)

tirsdag, januar 11, 2005

Earthbound Airhead


This last week has been the strangest ever, but I guess, an appropriate culmination of a strange year as well as a promising forecast of the year to come.

The past week made me exited, anxious, joyful and sad, but mostly it made me think. Big thoughts :-) on life; how I would like to live, what I want and what I miss.

I found out, that what I miss the most is my Grandmother. Before she died 2½ year ago I never really felt alone. She was always there to share my life and my thoughts, and every other relationship (except of course my children) was just added bonus and as such dispensable.

The thing is, she is not there anymore and sometimes I do feel as if I’m going through life alone and I am tired of that. I miss having someone to relate to, to trust and to share my thoughts with.

It would be nice for an earthbound airhead like me to have a mentally and emotionally anchor point in a turbulent world :)

Well, tonight I will anchor myself in the sofa, sit back and enjoy parts of “Road House”. Not the parts featuring Patrick Swayze. Naah, he’s just a pussy. No, I’m talking about the parts featuring Sam Elliot – he might not be young, but he is definitely 100% male.

Hey, I’m just sad, I’m not dead ;-)

tirsdag, januar 04, 2005

Seks :-)


Med k og s er måske knap så sjovt, men det er godt nok til at bestå sin eksamen. Det var bare med at tænke på gud, konge og fædreland og nu er det heldigvis overstået :-)

Næste opgave, til aflevering senere i denne måned, står på Søren Kierkegaard. Ham er der heller ikke meget x i, men han er til gengæld både klog, sjov og mentalt udfordrende – og det er jo trods alt det vigtigste… Har jeg hørt ;-)

Nå, spøg til side.

En vel overstået eksamen, pizza og sukker-cola giver overskud, en smule maverumlen :) og (dræber)trang til fysisk udfoldelse, hvilket resulterede i, at i dag blev dagen, hvor både juletræet med sin pynt og nytårsopvasken måtte lade livet.

Det måtte i øvrigt også de par hundredekronesedler, jeg kom til at bruge på en lille, klædelig og – syntes jeg selv – trods alt velfortjent gave til mig selv. Og nej, jeg siger ikke, hvad det er. Og nej, der kommer heller ikke noget billede på :-))

Google