Forsømt

Det er, hvad min blog er blevet i denne vinterens første mørke måned. Og det er såmænd ikke fordi, jeg ikke har oplevet noget – tror jeg nok.

Jeg har i hvert fald været til koncert og opleve Red Warszawa. Det var rigtigt godt. Og rigtig sjovt. Head-banging på højt plan. Og det blev selvfølgelig kun bedre af, at jeg fulgtes med helt fantastisk smukke og kloge mennesker – man kender vel sit publikum ;-)

Kusinen havde velvilligt (håber jeg) stillet en sofa til rådighed til pendlerens trætte hoved, og kusinens eks bragte os ikke kun hjem fra koncerten, men bragte os også morgenbrød næste dag. Så det var bare ren luksus.

Eftermiddagen fik vi til at gå med en ca. fire timer lang og bestemt ikke uinteressant kønsrolledebat.

Som bekendt smuldrer den patriarkalske magtdominans med forrygende fart (bare se på uddannelsesstatistikkerne), og hvorfor det forholder sig sådan, er der en – syntes jeg selv – ganske holdbar teori omkring. Det er egentligt ganske simpelt. Når mænd i forgangne tider har behandlet og nogen gange stadig behandler eller betragter kvinder kynisk, tingsligt, nedværdigende og mindreværdigt, så siger de jo faktisk på et dybere plan til sig selv, at i og med at det er okay at behandle kvinder på en sådan måde, så er det også okay, at kvinder behandler og betragter dem på samme uhensigtsmæssige måde. Og selvom det som mand selvfølgelig ikke er særligt sjovt at skulle acceptere, så er det faktisk den proces, man kan bevidne i den samfundsudvikling, som jeg håber, balancerer sig, inden den blot tipper til den anden side.

For jeg er humanist – ikke feminist. SÅ MÆND TAG JER SAMMEN! Det er slemt nok at kunne miste jer til andre kvinder, krig, Alzheimers, arbejdsnarkomani og hvad har vi, men at miste jer til jeres egen stupiditet, det er dog værre.

Nå, nok om det.

I går var jeg til fakultetsjulefrokost på studenterhuset. Hvad skal jeg sige. Jeg var på alle planer mæt, da jeg kom. Og selvom jeg ikke havde været det, så tror jeg aldrig rigtigt den slags julefrokoster bliver mig. Men maden var ok, og stemningen blev klart bedre, da vi forlod festen allerede under middagen :-) for at sætte os ud i cafeen, hvor musikken var mere dæmpet og vi faktisk kunne tale sammen uden at råbe, for jeg var i godt selskab med Tove og Anita, der er nogle rigtigt søde piger.

Sidste tog sydpå nåede jeg også, holdt mig oven i købet vågen hele vejen og landede mæt og tilfreds på min futon 01.15. Fantastisk.

Så nu er jeg bare så klar til basar!!!

Tjek på Tiden

Som jeg vist har nævnt tidligere, er jeg som et forsøg startet i et coachforløb med en sød dame, der hedder Karin – dels for at få indblik i uddannelsens teknikker, dels for at få prioriteret og struktureret alle mine sideløbende projekter, og som forventet har det allerede vist sig frugtbart.

Som næsten altid, når det har med NLP at gøre, viste opgaven sig rimelig simpel, da jeg først kom i gang, selvom jeg må indrømme, at jeg til at starte med havde en smule modstand på at skulle sætte min tid i system. Jeg mener, jeg går med vilje ikke med ur...

Men jeg fandt en kreativ og meget enkel løsning, som jeg selvfølgelig gerne deler, om den kunne være nyttig for dig også :)

Så nu er det slut med stress og manglende overblik. Til gengæld har det vist sig, at der er masser af tid til det hele.

Kierkegaardske Krummer

At være eller ikke at være
At gøre eller ikke at gøre
At mene eller ikke at mene
At ville eller ikke at ville
At længes eller ikke at længes
At tro eller ikke at tro

At jage eller ikke at jage himlens fugle på havets bund er, hvad adskiller det søgende menneske; det menneske, der uden ror og kendt land i sigte, tør sætte sejl på sjælens spejl, det menneske, hvis tanker vover at flyve og hvis følelser vover at dykke, det menneske, der i sit sind har favnet - uendeligheden...

Herren er min hyrde…

Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så er titlen altså sarkastisk…

Det er bare den slags lamme citater, det amerikanske valg får mig til at tænke på. Jeg har forsøgt at følge lidt med i valgkampen, men hver gang bliver jeg simpelthen bare så hidsig. Mest af alt fordi kvaliteten af argumenterne helt svarer til mængden af kandidater at vælge i mellem. Pest eller kolera. Er det overhovedet demokrati?

Det kan da bare ikke passe, at de amerikanske vælgere er så f…… dumme, vel? Og nej, selvfølgelige er de ikke det, hvilket slog mig forleden dag, da jeg ventende på bussen stod og betragtede aktiviteterne i lyskrydset.

En flok på ca. 7 mennesker er på vej over fodgængerfeltet, da en svingende lastbil dytter af dem, hvilket resulterer i et meget spændende fænomen: Selvom ikke alle mennesker i gruppen er tæt på hinanden eller kender hinanden, så bevæger de sig i en fuldstændigt synkront bølgende undvigemanøvre, fremkaldt af instinktiv angst, da lastbilen dytter. Akkurat ligesom at se en fåreflok, når den bliver drevet sammen. Meget tankevækkende…

Og ideen om får ledte helt naturligt tankerne hen på de amerikanske vælgere. For selvfølgelige er amerikanerne (næsten :) ligeså kloge som andre mennesker, og selvfølgelig ville de kunne forstå og forholde sig til en saglig politisk argumentation. Hvilket kun gør det endnu mere deprimerende at se, hvordan de som umælende får i store flokke lader sig drive rundt af angst fremkaldt af diverse politiske hyrdehunde, der på strategisk velvalgte tidspunkter snapper dem i haserne og råber ”ulven kommer”.

Jeg synes, man både som dansker, europæer og globalist skal gøre op med sig selv, om folkeledelse (læs manipulation) gennem kollektivt angstskabelse er en metode, man vil tilslutte sig. For det virker! Det ved vi jo - ikke kun fra den amerikanske valgkamp, men også fra det Tredje Riges succesfulde propaganda kampagner.

Mæææhhhn ønsker vi, at vores nuværende ofte kværulantiske demokratiske processer skal udskiftes med frygt og forbud, at politik skal udskiftes med propaganda? Nej, vel…