Pelsklædt Vegetar

Forholdsvis positiv blog med betragtninger over livets små paradokser, løse strøtanker og egne interesser. Feel free to comment :-)

Navn:
Sted: Aalborg, Jutland, Denmark

torsdag, september 23, 2004

Akademiske Metaforer...


Neej, det holder ikke helt vel?

Efter en poetisk sommer, hvor jeg selv har sat dagsordenen for mine skriftlige udfoldelser, og dermed helt har kunnet hengive mig til min forkærlighed for dyrkelsen af det metaforiske billedsprog, der giver rig plads til fantasiens udfoldelse, skal jeg nu i gang med min første assignment til UNI, og det gør mig ærlig talt en smule nervøs - for nu ikke at sige lettere psykisk ustabil.

De emotionelle ordmalerier, skal nu konverteres til argumenterende akademisk fagsprog, hvor alt skal forklares og begrundes ned til mindste detalje, helt uden hensyn til fantasiens farverige fortolkningsmuligheder baseret på frie associationer.

Jeg vil sammenligne det at skrive akademisk med den sort/hvide stregtegning, der gennem teknikker med at markere og douce er i stand til at stille så uforligneligt knivskarpt på ”emnet” – at kun fantasiens farver mangler for at give det værdi i virkeligheden.

Så mens jeg spidser pennen, vil jeg tænke på min blog og glæde mig over, at her er det kun mig der bestemmer, hvad der giver mening, og hvor farverigt billedet skal være.

Night Mare


I’m the big bad Bogey(wo)man, always ready to roll you over, grab hold of your genitals, hoping to scare the shit out of you, when you find out that you might actually like it.

I’m the faceless presence hiding under your bed; just waiting for you to put down your foot, so I can bite your ankle and creep beneath your skin.

I’m the shadow lurking in the corner, waiting for you to pass by, so I can run a finger up your spine and whisper sweet-talk in you ear.

I’m the whispering voice from behind the curtain, threatening with warm embraces, silent intimacy and room to breathe.

I’m the silence of the night, leaning on your chest, so you can feel your own heart beat.

I’m a friend, wishing you well ;-)

onsdag, september 22, 2004

Guest Lecture


Better than Text: Textuality as Sexuality in Postmodern Prose Poems.


A very interesting lecture by Bent Sørensen based on Margaret Atwood’s In Love with Raymond Chandler (1992; in Good Bones and Simple Murders) & Nin Andrews’ Notes on the Orgasm (1993; in The Book of Orgasms (2000)).

It would have been satisfying with a longer lecture giving time for a closer analysis of the two poems, which might also more easily had invited the students to comment and ask questions to this delicate subject. As it was, the thoughts – at least my thoughts – on the subject came rushing in afterwards.

So by referring to the old-fashioned love-letters being replaced by internet-chat, the lecturer concluded that we do need textual seduction and we do like the words to seduce us and awaken our passions and imagination.

Fair enough!

So when we talk about sexuality in texts, what kind of sexuality are we talking about? Where is the line between erotic literature and written pornography?

When we treat sexuality as a separated object (as in The Book of Orgasms), does that not indicate an alienation from our own emotions as source of our passions?

Why is it that apparently the pleasurable effect of sexuality is being textually worshipped, much more than love as a feeling leading to sexual pleasure?

Can we in fact convincingly objectify a subjective phenomenon such as the orgasm?

I understand the last paragraph in Nin Andrews poem:
The orgasm is very happy to be an orgasm. Sometimes she wonders what it would be like to be a man, sort of like the small boy who fills a Mason jar with spiders, wondering what it’s like to be a fly.
as if the orgasm wonders what it would be like to be consumed by it self and in not knowing indicates the lack of true passion. She – the orgasm – looses her power by not interacting with her interpreting participators, not feeling her own passion, not being able to penetrate life itself, but only to exist in brief breathtaking moments.

So one might textualise sexuality in a way, so that the orgasm appears to represent the creative principle, but unless the orgasms have a passionate and subjective impact upon the rest of ones life, they will but be as trophies on a shelf: Objects valuable only as symbols of single accomplishments, instead of the total sum of life experienced.

Just thoughts on a very inspiring lecture.


tirsdag, september 21, 2004

Det ku ha været mig…


eller måske dig...

5 minutter i lukketid, hastende over lyskrydset for at nå at købe billig Cola, lå jeg godt ud af øjenkrogen mærke til ham den distræte, der hastede i samme retning.

Nå, tænkte ikke mere over det, men koncentrerede mig dybt om mine egne livsnødvendige indkøb. Lige indtil jeg var kommet helskindet igennem kassen og hørte en stille stemme, der sagde: ”Jamen så mangler jeg jo 3,50.”

Min nysgerrighed var vakt!

Jeg lod blikket løbe hen over kassebåndet med iste, cola, minipizza og en dåse flåede tomater, og op til ansigtet af den uheldige, der ikke overraskende var min distræte ”ven” fra lyskrydset.

Nettomanden gav ingen kredit, men kørte hjælpsomt de flåede tomater retur. Så manglede der kun 1,25.

Nu var den distræte virkeligt i et dilemma, og jeg vidste af erfaring, at absolut ingen af de resterende varer kunne undværes, skulle denne historie ende bare nogenlunde lykkeligt.

Mit omsorgsgen slog til for fuld kraft og jeg gravede for at finde den femmer, der tillod også de flåede tomater at få en plads på menuen.

For det kunne ha været mig…. eller måske dig….

lørdag, september 18, 2004

Resident Evil og 1½ liter fadøl


Søsteren og jeg var en tur i bio i aften og se Resident Evil. Okay film. Okay underholdning.
Bagefter var der god tid til, at vi kunne sætte os et sted at sladre, inden jeg skulle med det sidste tog hjem. Da vi kommer der så sjældent, syntes vi det kunne være lidt sjovt og gå ned i Gaden. Og det er da helt chock - når man i Århus skal gi 42,- kr. for en fadøl - at man i Aalborg kan få 1½ liter fadøl i en fin plastikkande for KUN 15,- kr.
Forrykt!!!
Med nød og næppe løsrev vi os, efter at have delt én kande øl, fra fristelsen om at kunne drikke hjernen ud for kun en hund.
Hun nåede den sidste bus. Jeg nåede det sidste tog. Og i morgen møder jeg på kursus igen, frisk og forholdsvis veludhvilet efter en rigtig hyggelig aften.


torsdag, september 16, 2004

På modul.


Så blev det igen tid til at komme på modul i min NLP uddannelse. Så jeg springer lige weekenden over i denne uge :-)
De første par dage her har det handlet om kriser, traumer og fobier. Det lyder umiddelbart lidt tungt, men hvis man tænker på, at krise på græsk betyder forandring og på kinesisk betyder mulighed, så nærmer vi os stærkt det perspektiv, der gør NLP til et spændende værktøj.
Det der bl.a. gør NLP allermest spændende i mine øjne er, at det er et procesorienteret terapeutisk værktøj. Det vil sige, at man kan tage vare om en problemstilling, uden at behøve at vide hvad det nøjagtigt handler om. Så hvis jeg på et tidspunkt har oplevet noget, der gav anledning til en krise/forandring i mit liv, og det eventuelt har udviklet sig til et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster i visse situationer, og jeg IKKE har lyst til at fortælle, hvad det handlede om, så kan jeg alligevel hente hjælp i NLP værktøjerne, netop fordi de er procesorienterede, frem for indholdsfokuserede. Smart!
En del af indlæringsprocessen på uddannelsen består i at træne teknikkerne, og dagens teknik, var som sagt også effektiv overfor fobier. Så hvorfor gå og være bange for Doberman hunde resten af sit liv, hvis der kunne gøres noget ved det under træningen…
Nu møder jeg ikke såååhhh mange Doberman hunde, og jeg mødte heller ingen på vej hjem, så jeg ved ikke endnu, om det har virket, men vores værktøjer plejer at være rimeligt effektive. Det er nok også derfor, jeg tog den med Doberman hundene. Nogen gange kan vores små fobier jo godt give en lille hyggelig sidegevinst eller to. Så det med at være utryg ved at gå alene ud om aftenen, tager jeg måske fat i næste gang, vi skal øve NLP. Måske…

onsdag, september 08, 2004

Guldseglet


Et gammeldags eventyr.

Der var engang en ung prins, der havde nået den alder, hvor han var parat til at rejse ud og opdage verden på egen hånd. Veludrustet med kongen og dronningens mange gode gaver og hele kongerigets gode ønsker for hans fremtid, drog den unge prins af sted på sin færd.
Hvor han end kom frem i verden blev han vellidt og vandt ære, for prinsen var en både dygtig og beskeden ung mand.
Det skete da en dag, at han kom til udkanten af et stærkt befæstet rige, og den unge prins blev nysgerrig og fandt små huller, hvorigennem han kunne se det frodige land på den anden side af murerne.
Landets unge dronning, der regerede alene, var netop den dag med sit jagtselskab ude at jage ved netop den grænsestrækning, hvor den unge prins havde gjort holdt.
Fra lang afstand havde dronningen betragtet den smukke prins, og da hun havde sikret sig, at han rejste alene, bød hun ham indenfor i sit rige. Mange timer nød de hinandens selskab og luften genlød af latter, når de sammen udforskede det frodige landskab.
Dronningen blev meget glad for prinsens selskab og ønskede, at han kunne blive, men prinsen tænkte, at han måtte forsætte sin færd. Dronningen gik derfor til sit skatkammer og hentede en klump af det pureste guld, hvoraf hun fik støbt et magisk segl.
Dronningen fulgte nu prinsen til grænsen, gav ham guldseglet og sagde til ham: ”Her i mit rige stråler seglet som det pure guld det virkelig er, men udenfor mit rige vil det blot ligne en simpel mønt og kun den, der er ren af hjertet, kan se guldet skinne bag den magiske beskyttelse. Pas godt på guldseglet, for det vil for altid give dig adgang til mit rige.”
Prinsen red nu videre på sin færd, og ofte tog han guldseglet frem og varmede sig ved dets stråleglans.
En sjælden gang spurgte én til prisen på det smukke guldstykke, men langt oftere blev han spurgt, hvorfor han dog brugte så meget tid på at betragte en simpel mønt uden synlig værdi. Jo flere der spurgte om det sidste, jo sjældnere tog prinsen guldseglet frem for at varme sig derved, og han glemte i muntert lag snart seglets sande værdi. Så en dag prinsen rodede i sine lommer, fandt han kun en simpel mønt, og han smed den fra sig, at den måske kunne bringe glæde til en fattig vejfarende.
Prinsens færd førte ham nu ind over et tørt og magert land, hvor ingen muntre ungersvende fulgte trop. Dagene var brændende og i de iskolde nætter plagedes han af drømme om latter i vinden og frodige enge bestrøet med guldsegl. Langsomt huskede prinsen den sande værdi af guldseglet, og han huskede også, hvordan han havde kastet det fra sig. Og han besluttede sig da for, at han ville søge at genfinde det magiske segl.
Prinsen søgte da både nært og fjernt. Til sidst fandt han sig selv ridende langs den åbne grænse til et velkendt og frodigt landskab, hvor vinden bragte glædestoner, og hvor dronningen og landets nye konge med guldseglet strålende om halsen bød prinsen høfligst velkommen som gæst.

tirsdag, september 07, 2004

De psykologiske rettigheder


Som en selvstændig person, der ikke blot er identisk med de roller, jeg måtte påtage mig i livet, har jeg ret til at give udtryk for mine egne behov og selv afgøre, hvordan jeg vil prioritere.

Jeg har ret til at blive behandlet med respekt som et intelligent, dygtigt og ligeværdigt menneske.

Jeg har ret til at give udtryk for mine følelser.

Jeg har ret til at give udtryk for mine synspunkter og mine værdier.

Jeg har ret til at sige ’ja’ eller ’nej’ på egne vegne.

Det er min ret at begå en fejl.

Det er min ret at ændre mening.

Det er min ret at sige, når der er noget jeg ikke forstår.

Jeg har ret til at bede om det, jeg gerne vil have.

Det er min ret at afvise at tage ansvaret for andres problemer.


Ovenstående er desværre ikke min opfindelse, men jeg synes det var værd at poste!

Google