Så kald mig håbløs....

 
Krumbøjede pensionister med vandblå øjne, næsten ædru inuitter, ægtemænd i bløde sko, kærestepar i sort, forsømte forstadsmødre og barnlige sjæle i alle aldre stod samlet for at få et glimt af eventyret, der kom sejlende til smilets by.

Og mens prinsessen vinkede, tørrede prinsen med hvide handsker tårer af kinden, og den fælles klump i halsen forplantede sig helt ud på første række, hvor jeg - uden hensyn til fornuften - havde taget opstilling for at ære eventyret, kongehuset og kærligheden.

Manden med plæneklipperen

En lille historie om repræsentationssystemer.

Kender du den oplevelse af, at det er svært at gøre sig forståelig?

Her står jeg og bruger talentfuldt mine talegaver til at fremmane maleriske forestillinger, der skal føre os frem til en fælles forståelse, og opdager så pludseligt, at modtageren kigger beklemt på sine fødder, mumler noget om vist ikke at have hørt det hele og i øvrigt har lidt svært ved at få det til at give mening. Give mening! Er det mig, der er dum – eller hvad sker der?

Heldigvis faldt jeg over en bog af Anthony Robbins, der forklarede om NLP-begrebet repræsentationssystemer, dvs. sansebaseret kommunikation. Kort fortalt går det ud på, at vores foretrukne sansemåde/repræsentationssystem farver den måde, hvorpå vi opfatter verden.

Der tages udgangspunkt i fire forskellige opfattelsesmåder:

1. den visuelle
   
2. den auditive
   
3. den kinæstetiske
   
4. den auditivt digitale / indre dialog

En erkendelse af, at man muligvis ikke har samme foretrukne repræsentationssystem, kan bidrage til en forståelse af, hvorfor det bl.a. kan være svært at kommunikere i praksis, da vi normaltvist automatisk tager udgangspunkt i vores eget foretrukne sansesystem, uden hensyntagen til modtagerens.

Så….

Kan du se det for dig? Har du hørt efter? Har du fået en fornemmelse for emnet? Giver det mening for dig?

”Manden med plæneklipperen” giver forskellige beskrivelser af samme situation, som den i praksis kunne udmønte sig, alt efter hvilket repræsentationssystem, der var det foretrukne.


Visuel

Hey Nabo, har du set min nye plæneklipper? Er den ikke flot? Kan du li’ farven? Prøv lige at forestille dig, hvordan det vil se ud når jeg kører med den. Jeg kan allerede se for mig, hvor overskueligt, det bliver at få slået græs nu. Nå, hvad synes du så?

Auditiv

Hey Nabo, prøv lige at høre motoren på min nye plæneklipper. Lyder det ikke godt? Den spinder som en kat. Den er jo faktisk næsten lydløs. Helt anderledes end den gamle der larmede, så det skar i ørerne. Nå, hvad siger du så?

Kinæstetisk

Hey Nabo, kom lige over og tjek min nye plæneklipper. Prøv lige at mærke hvordan den ligger godt i hænderne. Og næsten ingen vibrationer fra motoren. Jeg kan allerede fornemme, hvordan det vil være at gå rundt og slå græs med den. Nå, hvordan føles den så?

Auditiv digital / indre dialog

Hey Nabo, kom lige og se et kup, jeg har gjort. Havde overvejet i noget tid at skulle skifte den gamle plæneklipper ud, og denne her opfylder alle krav både teknisk og prismæssigt. Så det gav god mening at købe en ny. Nå, hvad mener du om den?

Konklusion

Så selvom vi alle indeholder og benytter samtlige sanser, så har du måske nu en oplevelse af, hvilket repræsentationssystem du selv foretrækker. Og hvorfor det kan være godt at være bevidst om, at vi ikke alle kommunikerer ud fra de samme sansebaserede forudsætninger, så vi kan øve os i at sansevariere vores sprogbrug og vores opfattelsesevne.
Der faldt i hvert fald en brik på plads i mit puslespil, da jeg pludselig forstod, at mit visuelle sprogbrug ikke nødvendigvis lyder godt for den auditive, får nogen fornemmelser frem hos kinæstetikeren eller giver mening i en andens indre dialog.

Jeg er ikke dum – jeg er bare visuel :-)

Drømte at jeg drømte

Jeg drømte engang, at jeg drømte. Da drømmen var slut, vågnede jeg op i en drøm. Tænkte over min drøm og vågnede så op i virkeligheden.

 

Jeg drømte, at jeg drømte, at jeg drømte, at jeg drømte...   Hvornår mon jeg vågner af denne drøm, som jeg nu kalder virkelighed?

 

Når jeg reflekterer lidt over det, kan jeg kun imponeres over dybdepotentialet i vores bevidsthed.

 

En tanke så stor...   Ville den være tænkt uden drømmen?

 

Hvad kom først, hønen eller ægget?

 

Kan vi tænke uden i drømme? Kan vi drømme uden tanke?

 

Jeg ved det ikke!

 

Men jeg ved, at vi med tanker nogen gange kan ændre vores drømme, og hvorfor ikke begynde med den drøm, vi kalder virkelighed. 

 

Så drøm en tanke - en god én.

 

 

Første Forsøg

Det er med en smule rysten på hånden, at jeg skriver disse første linier, for en ting er at tage en beslutning om i bedste ekshibitionistiske stil at ville delagtiggøre andre i ens tanker, noget andet er tanken om den reelle chance for at nogen rent faktisk læser ens blog, og - ikke mindst - den lige så reelle risiko for at nogen IKKE gør. 
 
Derfor vil jeg allerede nu afsløre, at denne blog, sansynligvis mest kommer til at indeholde personlige overvejelser i forhold til forskellige aktuelle emner, oplevelser, interesser, studier osv.
 
Strøtanker så at sige, men forhåbentligt med nok bid til, at du kigger forbi i ny og næ.